Firmaidræt StorKøbenhavn Bordtennis
|
Indbydelse til Hold- og pokalturnering
Hermed indbydes alle klubber under Firmaidræt StorKøbenhavn til at deltage i Bordtennis Holdturnering og Pokalturnering 2011-2012.
 Der spilles hos de enkelte klubber.
Holdturneringen udskrives i følgende rækker:
Herre: Elite-, 1., 2., 3., 4., 5. Division, Old Boys A+B samt Dame: A+B
Hver række består normalt af indtil 10 hold - der spilles som enkeltturnering.
I Dame-, Old Boys- rækkerne, der består af 2-mands hold, spilles 4 singler og 1 double. Der spilles til 11 og bedst af 7 sæt.
I Elite-, Divisions- rækkerne, der består af 3-mands hold, spilles 9 singler samt 1 double. Der spilles til 11 og bedst af 5 sæt.
Old Boys-spillere skal være fyldt 35 år senest 31/12 2011.
Pokalturneringen, er en cupturnering der køres parallelt med Holdturneringen.
Denne ekstra turnering er med i prisen, og man vil automatisk være med i den, med mindre man tydeligt anfører at dette ikke ønskes.
Pokalturneringen spilles besætningsmæssigt og sætmæssigt som Holdturneringen, dog spilles der ingen double, og kampen stopper, når et af holdene har vundet over halvdelen af kampene.
Holdturneringen påbegyndes oktober 2011 og slutter marts 2012.
Pokalturneringskampene afvikles inden for samme periode.
Pris for deltagelse er 550 kr. pr. hold, Dame-, Old Boys- rækker 425 kr.
Beløbet faktureres senere af Firmaidræt StorKøbenhavn.
Tilmeldingsskema samt spillerfortegnelse sendes til:
Claus E. Hansen på mail til: Claus@capriclub.dk
Tilmeldingsfristen er 1. august 2011, og tilmeldingen er bindende.
Efteranmeldelser modtages ikke, så tilmeldingsfristen skal overholdes!!
Af hensyn til tilrettelæggelsesarbejdet opfordres klubberne til at være meget omhyggelige med at udfylde tilmeldingsskemaet samt spillerfortegnelsen.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til:
Claus E. Hansen, Claus@capriclub.dk, tlf. 24 91 53 20
Med venlig hilsen
Firmaidræt StorKøbenhavn Bordtennisafdeling
|