Holdturnering 2018-2019

Velkommen til Holdturneringen 2018-2019.

Her på fskbh.dk/badminton finder du programmet for DIN række, ligesom der kan udskrives holdsedler til jeres kampe.

Det et meget vigtigt, at du checker at holdlederoplysningerne er korrekte. Hvis ikke der står den korrekte eMailadresse og mobilnummer, så kan holdlederne jo ikke komme i kontakt med hinanden.
Måske er det dig, der så ikke får besked fra modstanderne om at de ikke kan komme...

Holdsedler og resultater:
Inden kampen printer de to holdledere en holdseddel her på hjemmesiden, og medbringer denne til kampen. Hjemmeholdet er ansvarlig for at kampenes resultat påføres korrekt. Efter kampen indscanner hjemmeholdets holdleder sedlen, og sørger for at denne bliver mailet til Kent Boye: KLIK HER

Afbud og genansættelser af kampe:
Hvis kampen skal spilles på jeres egen bane, så aftaler de to holdledere en ny dato, og giver Kent Boye besked: KLIK HER ,skal kampen spilles i KFIU-hallen, så kontakter holdlederne Kent for at få tilbudt en tid. Den nye spilledato skal være aftalt senest 4 uger efter den oprindelige spilledato og kampen skal spilles senest 8 uger efter oprindelig spilledato, dog senest på programmets sidste spilledag i den indeværende sæson.

Bolde:
Bolde medbringes og betales af "hjemmeholdet", som er det hold der står først i programmet(uanset hvilken hal der spilles i).
Vær opmærksom på, at der i de fleste haller ikke kan købes bolde.

Afbud:
Ved udsættelse/aflysning af kampe skal der gives besked til modstanderen med kopi til Kent Boye: KLIK HER senest dagen før!

For at være sikker på at modstanderne får din besked, så både RING og MAIL!

Ikke-færdigspillede kampe:
Kampe, der ikke når at blive færdigspillet, tabes af "hjemmeholdet", som er det hold der er nævnt først i programmet. "Hjemmeholdet" har derfor ansvaret for at spillet sættes i gang til tiden. Skyldes forsinkelsen at "udeholdet" ikke er klar til tiden, tabes de pågældende kampe naturligvis af "udeholdet". Badmintonbestyrelsen er øverste myndighed i denne sag (som i alle andre sager)

Spillesteder: Her finder du adresseliste på alle haller som benyttes i holdturneringen 2018-2019 - KLIK her

Vi ønsker jer en rigtig god turnering i god sportsånd!

 

Program for Holdturneringen 2018-2019

Samlet Kampplan: Klik her

Samlet stilling: Klik her

Udskriv holdkort: Klik her