Invitation til fyraftenspadel

Tirsdag d. 28. marts fra kl. 17-20 inviterer Firmaidræt Storkøbenhavn til vores første stævne - fyraftenspadel!

Vi spiller Americano i 2 timer efterfulgt af sandwich, juice og præmieoverrækkelse. Tilmelding nederst på siden.

Hvem kan være med?

Alle kan være med! Det er en fordel, hvis du har spillet padel før og har nogenlunde styr på reglerne. Du behøver ikke at have spillet stævne/turnering før. 

Vi opdeler stævnet i to grupper efter niveau. Opdelingen sker først efter tilmeldingen. Mænd og kvinder spiller sammen/imod hinanden. 

Ved tilmeldingen bliver du bedt om at angive dit niveau blandt følgende muligheder:

  • Har ingen erfaring med padel
  • Kan få dueller i gang, har kendskab til reglerne, men mangler kontrol
  • Spiller stabilt og har evt. erfaring fra anden ketchersport
  • Spiller med taktisk forståelse og anvender de forskellige padelslag i kamp
  • Bedre

Der er plads til i alt 40 spillere. Først til mølle. Det er muligt at skrive sig på venteliste, hvis stævnet bliver udsolgt.

Ønsker du eller nogle af dine kolleger blot at kigge på, er det også muligt. Det er et fedt loungeområde samt caféområde, hvor der kan købes drikkevarer og mad.

 

Mathilde Risom Mathiasen
Udviklingskonsulent

Sted

PadelPadel CPH
Brøndby Stadion
2605 Brøndby

Format

Vi spiller americano, dvs. med en ny makker i hver kamp. Du kan læse om reglerne i americano nederst på siden. De bliver også forklaret på dagen :-) 

Du kan sagtens tilmelde dig med din(e) kollega(er), men da vi spiller med skiftende makker, kommer I ikke til at spille sammen hele stævnet.

Pris

295 kr. for medlemmer af Firmaidræt Storkøbenhavn
395 kr. for ikke-medlemmer

Er du i tvivl om, om din arbejdsplads er medlem? Tjek listen her eller kontakt os.

Årskontingentet for et medlemskab i Firmaidræt Storkøbenhavn er 100 kr. for enkeltmedlemmer og 600 kr. for en hel arbejdsplads. Med et medlemskab har du adgang til alle vores andre idrætsgrene og events samt andre fordele.

 

Inkluderet i prisen:

  • To timers americano
  • Bat og bolde (du er velkommen til at medbringe eget bat)
  • Sandwich og juice
  • Præmier til bedste herre og bedste kvinde i hver af de to grupper

Tilmelding



Kort om americano regler og spillemåde

Americano er en social spilleform, hvor der trækkes lod mellem forskellige med- og modspillere i hver kamp. Det vil sige, at du får en ny makker samt nye modspillere i hver kamp. 

Vi spiller til 21 point med løbende score, altså hvor de to holds score til sammen skal give 21. Kampene kan således ende med alt fra 21-0 til 10-11. Hvis en kamp slutter 12-9 får de to spillere på vinderholdet 12 point og de to spillere på taberholdet 9 point. 

Pointene fra alle kampe lægges  sammen efter de to timer og x antal kampe (vi regner med 5-7 kampe pr. person). Den herre- og damespiller i hver gruppe med flest point vinder turneringen. 

Hver spiller server to gange i træk. Dvs. spiller 1 fra hold 1 server to gange, hvorefter serven går til spiller 1 på modstanderholdet. Efter to serve går serven tilbage til spiller 2 fra hold 1 og derefter videre til spiller 2 på modstanderholdet.

 Vi forklarer også reglerne på dagen :-)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbrev med invitationer til events og tilmelding til holdturneringer samt inspiration og gode historier ca. én gang om måneden.