Aktivitetsforløb & Teambuildingdag
Aktivitetsforløb
Hos Firmaidræt Storkøbenhavn tilbyder vi jer hjælp til at komme i gang med motionen på arbejdspladsen. Vi tilbyder 12-ugers forløb, hvor vi stiller med instruktør hos jer og I blot skal møde op.
Vil I dyrke yoga, starte løbehold, lave elastiktræning på kontoret eller noget helt fjerde, så ræk ud til os. Vi kommer gerne ud til jer, hvad end det er før, under eller efter arbejdstid. Men vi har også en hal beliggende i Valby, hvis I vil spille pickleball, badminton eller lave cirkeltræning.
Prisen afhænger af tid, omgang og varighed.
Eksempel: Løbeforløb med PensionDanmark
PensionDanmark ønskede at starte løbehold op for deres medarbejdere efter arbejdstid. Det resultererede i et 12-ugers løbeforløb, hvor vores to løbecoaches stod klar foran arbejdspladsen til 1 times løbetræning. Der var inddelt i to hold efter niveau, så vi sikrer, at alle får det optimale ud af træningen.
Teambuildingdag
Vi sørger for at sammensætte en dag (eller et par timer), hvor alle kan være med og have det sjovt med masser af aktiviteter, konkurrence, samarbejde og sammenhold på tværs. En aktivitetsdag kan foregår både indendørs og udendørs, og kan tilpasses jeres ønsker ift. omfang og varighed.
Prisen afhænger af omfang, varighed og antal deltagere.
Eksempel: Aktivitet med Novonesis
Novonesis' medarbejdere var igennem tre poster med samarbejde, sjov, leg og konkurrence. Posterne var placeret udendørs på deres arbejdsplads og der var ikke behov for omklædning. Et par timer med gode grin, mere sammenhold og sjove udfordringer. Det er godt for trivslen på arbejdspladsen.
Eksempel: Personaledag i Novo Nordisk-afdeling
En afdeling fra Novo Nordisk startede deres personaledag med at mødes til 2 timers pickleball faciliteret af vores instruktører. Der var højt humør og gode dueller, hvor medarbejdere og ledere spillede på tværs.
Netop pickleball er en god team-aktivitet, da næsten alle er nybegyndere og der dermed er let til grin. Og så er læringskurven stejl, fordi spillet er simpelt og teknisk nemmere end andre ketchersport.
Kontakt vores udviklingskonsulent
