Skolemedlemskab

Skolemedlemskab i Firmaidræt Storkøbenhavn

Ung Cup

  • Deltag i Ung Cup – Danmarks sjoveste skoleturnering for landets ungdomsuddannelser, som vi afholder to gange om året i hele landet.

  • Tæl Skridt
    Tæl Skridt med og mod hele din skole, og få mere bevægelse og sjov konkurrence ind i skole- og arbejdsdagen. Der er Tæl Skridt fire gange om året, og hver kampagne varer to uger.

  • Arbejdspladsernes Motionsuge
    Deltag i Arbejdspladsernes Motionsuge, som er en oplagt anledning til at styrke fællesskabet og trivslen blandt medarbejdere og elever. Få inspiration til aktiviteter, download aktive værktøjer, deltag i online yoga og book en online instruktør i uge 41.

  • Årshjul
    Få sparring og vejledning til at tilrettelægge et årshjul med masser af bevægelses- og trivselsfremmende aktiviteter fordelt ud over året.
    Er I eksempelvis en skole med løbende elevoptag, kan det være et væsentligt opmærksomhedspunkt at planlægge kontinuerlige aktiviteter, der fremmer og styrker sammenholdet i og på tværs af klasser.

  • Inspirationskatalog
    Inspiration til bevægelse, der understøtter den faglige læring og styrker trivslen. Kataloget er udviklet til undervisere med øvelser, der kan anvendes i og udenfor undervisningen som aktive pauser.

  • Inspirations- og erfaringsnetværk med konsulentsparring
    Få adgang til en række webinarer fordelt over året med erfaringsdeling i lærernetværk samt inspiration til bevægelse i løbet af skoledagen. Tematikker for kommende skoleår er blandt andet webinaret ”Alle skridt tæller” v. Lone Østergaard henvendt til alle ansatte på uddannelsesinstitutionen samt webinaret ”Inspiration til trivselsfremmende aktiviteter i det nye skoleår".

  • Bevægelsespolitik
    Få en handlingsorienteret bevægelsespolitik, som tager udgangspunkt i det brede positive sundhedsbegreb og jeres visioner og mål.

Med mulighed for tilkøb som aktivitetsdag, udstyrspakke, anføreruddannelse og meget mere.

Prisen er 10 kr. pr. elev/ansat (maksimalt 10.000 kr.), og skolemedlemskaber løber fra august til august.

Motion og bevægelse skaber fastholdelse

1. Bevægelse øger trivslen

Unge med dårlig trivsel er mindre idrætsaktive end unge med høj selvvurderet trivsel.
(Danskernes motion og sportsvaner, Idan, 2022)

2. Trivsel øger fastholdelse

Der er påvist statistisk sammenhæng mellem trivsel og frafald, og både elever og lærere peger på den positive betydning, som motion og bevægelse har for trivslen.
(Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne, EVA, 2021)

3. Eleverne efterspørger motion

52 % af erhvervsskoleeleverne er motiverede for at være fysisk aktive som en del af skoletiden – og 66 % vil generelt gerne være mere fysisk aktive.
(Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019, Steno Diabetes Center Copenhagen, 2020)

Bliv medlem

Hvis du vil være skolemedlem eller har spørgsmål, så kontakt:

Rebekka Læssøe Markers
Udviklingskonsulent